Træningstider
Sæsonen for landevejscykling med fast træning i HOG CK løber fra sidste søndag i marts (skift til sommertid) og indtil første søndag i oktober.
Tirsdag kl. 17.30
Specialtræning som f.eks. intervaltræning, bakketræning, rulleskift, holdtidskørsel m.v.. Det sker dog ikke hver tirsdag. Følg med på vores facebookgruppe, hvor dato og tider for specialtræning vil blive opslået.
Torsdag kl. 17.30
Vi kører som udgangspunkt i 2 grupper. Men vi kan opdele i 3, hvis der er nok til det, og der er et behov for det.
Søndag kl. 09.00
Om søndagen kører vi også en samlet tur på samme måde som om torsdagen. Søndagsturen vil dog blive lidt længere.
Husk: Det er til enhver tid en opfordring til alle, at oprette en tur på vores facebookgruppe
Hold
Når vi deler op i grupper vil vi forsøge at gå efter en gennemsnitsfart som nedenfor beskrevet:
En endelig opdeling vil dog først ske, når vi ser, hvem der kommer.
- Hold 1: 28-30 km/t
- Hold 2: 25-27 km/t
- Hold 3: 23-25 km/t
På hverdagene træner vi som udgangspunkt i 1½ time fra sæsonstarten. Efterhånden som formen bliver bedre øges både fart og distance. Om søndagen træner vi 1 time mere end om torsdagen, og også her øger vi tid og distance efterhånden som formen og vejret tillader.